Skærebrætter fremstillet af dansk bøgetræ, med en funktionel gribekant i hver ende, og en lille rød prik på hver side af brættet.
Til hvert bræt er træet omhyggeligt lagt op, så de optimale synsindtryk opnås.
De enkelte stave i brættet er pløjet og limet med en fødevareegnet lim og efter omhyggelig pudsning er brættet behandlet med en fødevareegnet olie.
På nogle af vores skærebrætter ses rødlige striber. De kaldes rødderne. Det ses mest på ældre træer (90-100 år) og opstår når stammen har fået en skade, hvor regnvand kan trænge ind. Efterfølgende “kurerer” træet sig selv, og er lige så stærkt som det lyse bøgetræ vi ellers kender.
Ofte bliver bøgetræ med rødkerne kasseret og ender måske i brændeovnen.
Vi købte, for et par år siden, en bøgestamme på Gjorslev savværk som vi fik opskåret samme sted og siden har tørret hjemme hos os selv i Lille Heddinge. Det viste sig, at nogle af plankerne havde rødkerne. Vi synes det ville være spild af godt træ at kassere plankerne og valgte at fremstille nogle af vores skærebrætter af de planker. Der er andre af vores skærebrætter som ikke har rødkerne.
Skærebrættet måler 40 x 25 cm.
Pris: 400,00 kr.