Møbelsnedkernes jul og der omkring

I dag er det den 24. november. Altså er der kun 1 måned til at alle lysene tændes. Og traditionelt får møbelsnedkerne så travlt.

Med hvad tænker du måske?

Jo, det er jo lysenes tid, og det sker, at man ”glemmer” det lys, der står lidt ovre bagved på reolen! Og lige pludselig har du en brandskade på reolen. Eller, hvis du er heldigere kun noget sod.

Soden vil man tit kunne vaske af med lunkent vand og mild sæbe. Tør grundigt efter så der staks bliver så tørt som muligt efter dit forsøg. Metoden kan gentages nogle gange. Hvis det ikke rækker, og du bestemt ikke er tilfreds med resultatet, så skal der mere omfattende ting i gang. Og så er der en række ting du skal tænke på før start.

1. Er det i virkeligheden en forsikringssag du har gang i? Se lige efter i din police!\

2. Det var ikke en forsikringssag! Så skal du gøre dig klart om træværket er massivt, eller der er tale om finer? Hvis der er tale om finer, som jo er en træskive, der er ca. ½ mm. tyk, så kan du ikke pudse ret meget på den før du går igennem og er nede i pladematerialet (mdf, spånplade eller sjældnere massivt træ). Hvis du midt i ulykken er så heldig, at der er tale om massivt træ, så kan der arbejdes noget mere med tingene. Skrab gerne det forkullede forsigtigt væk med en kniv, og puds efter med sandpapir korn 120-150 og måske 180.

Noget af overfladebehandlingen (politur, lak, olie, sæbe) er sikkert forsvundet. Og det kan være ret besværligt at retablere originalt. Her kan man altid ”snyde” lidt. En nem, anerkendt og håndterbar metode er håndvarm hvid vaselineolie på en fnugfri ren klud kan som regel duppes på og eftertørres med acceptabelt resultat. Varm en kop vaselineolie i vandbad i en gryde, og dup det på så varmt som du kan. – Og vupti utroligt, så har du fikset det, og det kan alligevel blive jul.

3. Er skaden for stor til, at du selv vil prøve, så send os gerne et billede af uheldet, og så får du et tilbud fra os.

Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen og til anonym statistik. Vi indsamler ikke personlige oplysninger. Læs mere i vores privatlivs- og datapolitik (GDPR).